Bastillepladsen (Place de la Bastille) ligger i Paris og er en stor turistattraktion. Her lå indtil 1789 fængslet Bastillen.
Midt på pladsen står Colonne du Juillet (= juli-søjlen), rejst til minde om juli-revolutionen i 1830, da Charles 10. blev afsatt og erstattet med borgerkongen Louis-Philippe. Da han i sin tur blev styrtet under februar-revolutionen i 1848, fik søjlen en ny inskription.
Til tohundredeårsjubilæet for den franske revolution i 1989 åbnede den nye Paris-operaen – Opéra Bastille – som i dag dominerer pladsen.
Stormen på Bastillen står som selve symbolet på franskmændenes frihedsbestræbelser og den franske republik; derfor har Bastille-pladsen en enorm symbolværdi. Pladsen benyttes stadigvæk til store politiske markeringer, som under de store demonstrationer mod Le Pen i 2002.